Sider

mandag den 11. maj 2015

Klassisk Tegne- og Maleskole holder flyttedag

Det er med stor glæde at jeg nu kan præsentere dig for Klassisk Tegne- og Maleskoles helt nye "online lokaler"!

Kig forbi os på vores nye flotte informations site på 



Du kan læse mere om vores kursus i klassisk tegning ved at gå direkte til dette link:



mandag den 5. august 2013

Sommerhilsen fra Ida

Kære alle sammen, gamle elever, nuværende og jer der måske skal være det i fremtiden!

Så kom sommeren endelig til Danmark, og nu har den da allerede været her et pænt stykke tid! Det er jo skønt! Jeg er selv ved at være tilbage med begge ben på jorden efter en dejlig sommer der blandt andet foregik i Paris, en by fuld af kunstneriske indtryk!

Tilbage her i Danmark står efterårssæsonen jo så for døren, og jeg har gjort mig nogle tanker om hvordan stjernerne kommer til at stå for min tegneundervisning her i den nære fremtid.

Jeg har på grund af travlhed valgt at holde en pause fra aftenskoleundervisningen på AOF, og i stedet koncentrere mig mere om min onlineundervisning, der efterhånden går rigtig godt. Der er kommet mange elever til den seneste tid, og jeg oplever at det er dejligt for folk rundt omkring i landet, at have denne mulighed for undervisning i tegning uanset hvor man bor, og at man ikke lige har mulighed for at gå på et kursus. Det er en meget stor glæde for mig at kunne være til hjælp med tegneundervisning på denne måde.

Så fremtiden står i den digitale tidsalders tegn. Jeg er ved at udvikle nogle nye spændende tiltag i forhold til onlineundervisningen, det bliver meget spændende når det går i luften, men jeg må hellere lade være med at afsløre mere. Men én ting kan jeg afsløre og det er at ALLE online tegneelever, både gamle, nuværende og fremtidige vil komme til at nyde godt af de nye ting jeg er i gang med at lave til kurset.

Og så vil jeg ellers bare ønske jer alle en rigtig dejlig og kreativ "Indian Summer" med varme dage laaaangt ind i det vi kalder efterår...

Kreative hilsner,
Ida Andersen Lang




© Ida Andersen Lang






mandag den 29. oktober 2012

Klassisk tegning, januar-april 2013

Klassisk tegning - begyndere og øvede


Drømmer du om at kunne tegne så det ligner? På kurset i klassisk tegning lærer du tegnehåndværkets grundlæggende teknikker, så du efter kurset har erfaring og viden til at tegne de motiver du har lyst til på egen hånd.
I løbet af kurset vil vi komme omkring mange aspekter af tegning, blandt andet komposition, lys/skygge, proportioner/mål, dynamik kontra præcision samt opøvelse af personlig stil. Helt centralt i kurset er det at vi oparbejder evnen til at se det man vil tegne, og dernæst at tegne det man ser.
Desuden vil du få hjælp og inspiration til hvordan du kan opbygge en tegnepraksis derhjemme.
På kurset lægges der vægt på ro, fordybelse og koncentration i den proces det er at tegne.
Kurset er tilrettelagt for både begyndere og øvede. Det vigtigste er motivation, og lysten til at tegne.
Lærer på kurset er billedkunstner Ida Andersen Lang. Hvis du har spørgsmål til kurset er du velkommen til at ringe til mig på tlf 24427003.

tirsdage eller torsdage fra kl. 19.00-21.30
mødegange: 12
pris: 1.300,- kr.

Se mere på nedenstående links:

Meld dig til og læs mere om tirsdagsholdet her:
http://aarhus.aof.dk/kurser/Kreativ+fritid/Tegning/13-70000/


Meld dig til og læs mere om  torsdagsholdet her:
http://aarhus.aof.dk/kurser/Kreativ+fritid/Tegning/13-70001/


Venlig hilsen
Ida Andersen Lang

mandag den 13. august 2012

Motivsøger tutorial til kurset i Klassisk tegning



Her er en lille tutorial der viser hvordan man fremstiller en motivsøger til brug i tegning, som vi skal bruge i undervisningen. Det i videoen omtalte skumpap, kan bl.a. fås i Aart De Voss Kunstnerartikler, Klosterport 4 J, Århus C. Men man kan også bruge andre typer pap, den væsentligste forskel er at de ofte er lidt hårdere at skære igennem. Som "rude" i motivsøgeren har jeg her brugt en almindelig plastlomme, men andre typer klar plast kan også bruges, f.eks er lamineringslommer også gode.

Mvh Ida :o)

mandag den 6. august 2012

Tegnehold om tirsdagen!

Allerede nu er tegneholdet om torsdagen overtegnet, så på grund af den store interesse for tegning dette efterår, har jeg oprettet et tegnehold mere tirsdag aften. Du kan melde dig til her:
http://aarhus.aof.dk/kurser/Kreativ+fritid/Tegning/12-70521/

I stedet udgår malerholdet om tirsdagen, da der var ret få tilmeldinger.

Jeg glæder mig til at se jer til masser af tegning her i efteråret!

Kreative hilsner

Ida Andersen Lang

mandag den 21. maj 2012

Klassisk tegning - begyndere og øvede - efterår 2012

Klassisk tegning - begyndere og øvede
Drømmer du om at kunne tegne så det ligner? På kurset i klassisk tegning lærer du tegnehåndværkets grundlæggende teknikker, så du efter kurset har erfaring og viden til at tegne de motiver du har lyst til på egen hånd.
I løbet af kurset vil vi komme omkring mange aspekter af tegning, blandt andet komposition, lys/skygge, proportioner/mål, dynamik kontra præcision samt opøvelse af personlig stil. Helt centralt i kurset er det at vi oparbejder evnen til at se det man vil tegne, og dernæst at tegne det man ser.
Desuden vil du få hjælp og inspiration til hvordan du kan opbygge en tegnepraksis derhjemme.
På kurset lægges der vægt på ro, fordybelse og koncentration i den proces det er at tegne. Kurset er tilrettelagt for både begyndere og øvede. Det vigtigste er motivation, og lysten til at tegne.
Lærer på kurset er billedkunstner Ida Andersen Lang. Hvis du har spørgsmål til kurset er du velkommen til at ringe til mig på tlf 24427003.
Se mere om mig på www.idaandersenlang.dk

Torsdag kl. 19.00-21.30
Hold nr. : 12-70508
Start: 6/9 2012
Lektioner: 30
Mødegange: 10
Pris: Kr. 1.050,-
Sted: Åby Skole, formningslokale, kælderen

Tilmelding:
AOF Århus
tlf: 86 51 1977 begin_of_the_skype_highlighting 86 51 1977 end_of_the_skype_highlighting kl. 8.30-12.00
mail:aof-skan@mail.dk
hjemmeside: www.aof-aarhus.dk
online tilmelding: http://aarhus.aof.dk/kurser/Kreativ+fritid/Tegning/12-70508/

Klassisk malerværksted - akryl - efterår 2012

Klassisk malerværksted - akryl
Dette kursus er for dig der gerne vil arbejde med klassiske discipliner inden for figurativt såvel som abstrakt maleri. Der vil være fokus på den konkrete håndtering af maling og pensler, og du vil blive ført igennem de vigtige billeddannende elementer som komposition, linie og form, lys/skygge m.m. Du vil få en grundig vejledning i brug af maling, pensler, lærred, lak og andre relevante kunstnerartikler.
På kurset vil du blive undervist i at blande farver efter et gennemprøvet farvesystem på 12 farver, der sætter dig i stand til at blande alle farver på en sikker måde.
Vi starter op i fællesskab med en række faste oplæg der styrker dig i billedprocessen. Derefter vil der være mulighed for at du kan arbejde med dine egne ideer med vejledning fra læreren. Kom og vær med i et inspirerende malerfællesskab.
Kurset henvender sig til begyndere og øvede. Der er ikke så meget instruktion i tegning på kurset, så hvis du ønsker en grundig indføring i tegning, anbefaler jeg mit kursus ”Klassisk tegning”. Der skal påberegnes udgifter til kunstnermaterialer, og du vil inden kursets start modtage et brev om hvad du skal bruge. Lærer på kurset er billedkunstner Ida Andersen Lang. Se mere på www.idaandersenlang.dk.
Har du spørgsmål til kurset er du velkommen til at ringe til mig på 24427003.
Se mere om mig på www.idaandersenlang.dk

Tirsdag. kl. 19.00-21.30
Holdnr. : 12-70509
Start: 4/9 - 2012
Lektioner: 30
Pris: kr. 1.050,-
Sted: Åby Skole, formningslokale

Tilmelding:

AOF Århus
tlf: 86 51 1977 begin_of_the_skype_highlighting 86 51 1977 end_of_the_skype_highlighting kl. 8.30-12.00
mail:aof-skan@mail.dk

mandag den 30. april 2012

Så er foråret over os :o)

Så blev det endelig rigtig forår, alt er grønt og nyt, og set fra kunstnerens synspunkt er det nu endelig tid til at tage blokken under, den ene arm, et tæppe under den anden, og så ellers se at komme ud i det blå og tegne under åben himmel. Det er en skøn måde at kombinere at få tegnet på, og ellers bare nyde dagen. I år håber jeg selv at komme ud og tegne en masse dejlige træer, det har jeg glædet mig til hele vinteren. Her er lidt fantasiskitseri fra min hånd her fra den lidt kølige april.
Jeg ønsker jer alle et dejligt tegneforårsvejr :o)
KH Ida

 

lørdag den 7. januar 2012

Kursusprogram forår 2012

Så er datoerne klar for forårssæsonen 2012. Der er tegnekursus torsdag aften og malekursus tirsdag aften. Se mere under "Kurser".

Mvh Ida

tirsdag den 1. november 2011

Til malereleverne:

Kære elever!
på torsdag skal vi arbejde med en komposition. Du må selv bestemme hvilke materialer du vil benytte, olie, akryl eller tegning osv. Så du skal medbringe materialer selv, til at lave øvelserne. Resten får du at vide på torsdag :o)

Venlig hilsen Ida

torsdag den 29. september 2011

Farveliste til Klassisk Malerværksted.

Kære elever!
Her er listen over de pigmenter jeg anbefaler til palet både til akryl, olie og akvarel.

Man skal være lidt opmærksom når man køber ind, da farverne har alle mulige navne i de forskellige mærker. Derfor er det godt at lære sig fra starten at kigge efter pigmentnummeret på tuben, da det er den eneste sikre indikator for hvad det er man får med hjem.

Det kan godt være lidt overskueligt i starten. Tit kan det hjælpe at bede om et farvekort på de forskellige malinger, der skulle det gerne stå hvad der er i tuberne. Hvis der ikke gør det, ligger der næsten helt sikkert et farvekort med "farvekoder" på de forskellige mærkers hjemmesider.

Der findes som sagt mange gode mærker, husk blot altid at det skal være kunstnerkvalitet, og ikke studiekvalitet. Dette er ikke en ufravigelig regel, kunstnerkvalitet er blot meget bedre end studiekvalitet. Men hvis man skal bruge litervis af maling, bliver det meget dyrt, og så må man nok ty til studiekvalitet. Til det vi skal lave på kurset, kommer vi ikke til at bruge de store mængder. Gå efter 60 ml tuber ca.

For nemhedens skyld, kan jeg anbefale følgende mærker, men det er ikke noget facit (det er blot de mærker jeg har mest erfaring med):
Akvarel: Winsor&Newton, Maimeri (der er ikke for mange "krumspring" i farvesortimentet med de to mærker)
Akryl: Golden, Winsor&Newton, Maimeri,
Olie: Winsor&Newton, Maimeri, Oudt Holland, Michael Harding
Generelt er Maimeri billigst i forhold til kvaliteten, men kan desværre være lidt svært at få fat på. Vi kan snakke videre om det.
Art de Vos har en del mærker, jeg ikke har erfaring med, men derfor kan de jo sagtens være gode, spørg ekspedienten til råds, og husk at chekce pigmentnumrene på tuberne!

Rød:
Magenta Red: PV19 ( kan have alle mulige "kælenavne2 i de forskellige mærker)
Cadmium Red Light: PR108

Gul:
Hansa Yellow Light: PY3
Cadmium Yellow Light: PY35

Blå:
Ultramarine Blue: PB29
Cerulean Blue: PB36
eventuelt:  Phtalocyanine Blue PB15 (kan have mange forskellige "kælenavne" i de forskellige mærker)

Hvid:
Titanium White: PW6

Jordfarver:
Burnt Sienna: PBr7
Yellow Ochre: PY43 ( hvis du ikke kan finde den, så PY42)
Raw Sienna: PBr7

Grøn:
Phtalocyanin Green: PG7

Med disse farver har du en sikker palet, hvormed du kan blande alting.

Til at starte op med i vores forbindelse, anbefaler jeg følgende:
Titanium White: PW6
Burnt Sienna: PBr7
Yellow Ochre: PY43
Ultramarine Blue: PB29
Magenta Red: PV19

Med disse få farver, kan du lave nogle fine tonede billeder.

Venlig hilsen Ida

lørdag den 10. september 2011

Link til FB gruppe

Her er linket til den nye interne Facebook gruppe for alle tegne og maleelever:
https://www.facebook.com/ida.a.lang#!/groups/263361893685122/

Lektion 2 - Klassisk tegning

Kære tegneelever, mange tak for sidst, det var dejligt at se så mange på kurset :o)

Næste gang skal vi som sagt arbejde med at lave motivsøgere, og igang med at bruge dem. Af tegnesager skal i blot medbringe det samme som sidst, dog kan det blive aktuelt med et viskelæder. Til fremstilling af motivsøgere skal vi bruge følgende:

Ét stykke skumpap, sort eller hvidt. Tykkelsen er underordnet.
Sort "kinesertråd" i tilfælde af at du ikke kan få fat på en plastlomme eller lignende.
Malertape, medium bred.
En klar plastlommer eller overheadtransparent
Saks
Lineal ca. 40 cm
Hobbykniv

NYT: jeg har nu oprettet et tegnne/maleskole "intranet" til os på facebook, altså en intern FB gruppe, kun for elever. Her kan vi snakke, dele erfaringer, og udveksle information fremover, så alle ikke kan læse med. Jeg håber vi kan få et hyggeligt og inspirerende forum. FB gruppen hedder "Klassisk tegne og maleskole - forum". Det du skal gøre er blot at gå ind på gruppen og anmode om medlemsskab, så "godkender" jeg jer hurtigst mulig :o).
 Her er et link til gruppen: https://www.facebook.com/ida.a.lang#!/groups/263361893685122/

Vi ses på onsdag,
Venlig hilsen Ida

Lektion 2 - Klassisk Malerværksted

Kære allesammen,
mange tak for sidst, det var dejligt at se så mange til kurset.

Her følger lidt information om det vi skal bruge til næste gang:

Tørpastel, oliepastel samt farveblyanter: køb 3 styk af hver i tre forskellige nuancer. en lys, mellem og en mørk. Det kunne være en skala i blå, brun, grøn eller hvad du nu synes. Det må også gerne være forskellige farver. Hvis du er i vildrede foreslår jeg følgende: en lys: okker/ochre, mellem: brændt sienna/burnt sienna, mørk: brændt umbra/burnt umber. Hvis du spørger efter disse ting i Aart De Vos eller Sjøreen ved de hvad du snakker om. Hvis de ikke lige kan finde de helt præcise farver, så bed dem om noget der ligger tæt opad disse tre farver. Dette er en klassisk jordfarveskala, som er meget anvendelig.

Og hvad skal du så vælge af mærker? Spørg først og fremmest efter at det skal være kunstnerkvalitet. Dette begreb kan vi snakke mere om næste gang. Af mærker kan nævnes Caran D´ace, Faber Castell og Talens/Rembrandt f.eks, der alle er rigtig gode.
Hvad angår tørpastel er der to slags på markedet, nogle tynde firkantede der er lidt faste i det, og nogle lidt tykkere runde, der er meget mere porøse, det er lidt en smagssag, vælg dem du finder mest tiltalende.

Kopipapir er ikke særligt godt til tørpastel, ligesom det ikke er godt til kul. så det er bedst hvis du har noget lidt bedre papir, med lidt ru overflade.

Det var det hele. Husk at medbringe materialerne fra sidst også, så vi kan komme igang med at blande på kryds og tværs :o)

NYT: jeg har nu oprettet et tegnne/maleskole "intranet" til os på facebook, altså en intern FB gruppe, kun for elever. Her kan vi snakke, dele erfaringer, og udveksle information fremover, så hele verden ikke kan læse med. Jeg håber vi kan få et hyggeligt og inspirerende forum. FB gruppen hedder "Klassisk tegne og maleskole - forum". Det du skal gøre er blot at gå ind på gruppen og anmode om medlemsskab, så "godkender" jeg jer hurtigst mulig :o).
 Her er et link til gruppen: https://www.facebook.com/ida.a.lang#!/groups/263361893685122/
Vi ses på torsdag,
Venlig hilsen Ida

søndag den 28. august 2011

Klassisk Malerværksted - efterår 2011

Kære elever til kurset Klassisk Malerværksted.
Så er det ved at være tid til at finde grejet frem til et efterår med fokus på klassisk maleri og tegning. Dette kursus er som nævnt en workshop hvor vi kommer til at gennemgå de forskellige "klassiske"  udtryksformer og materialer. Min erfaring er at det giver stor kunstnerisk frihed og sikkerhed at have smagt på alle de forskellige materialer, da man aldrig ved om der gemmer sig en god overraskelse for en i et materiale man ikke har prøvet før. Du har måske stiftet bekendtskab med nogle af de ting vi skal gennemgå, men med dette kursus skulle du gerne opnå en større sikkerhed inden for alle de forskellige materialer.

Der vil fra gang til gang være information om hvad du skal bruge. Dette blogindlæg kommer til at tjene som kommunikationsmiddel hele kurset igennem. Du kan altid finde dette blogindlæg ved at klikke på KLM efterår 2011 under menuen "etiketter" i højre side.

Den første mødegang skal vi arbejde med blyant og kul tegning. Jeg vil gerne bede dig om at medbringe følgende:
- blyanter: H, HB, 2B og ca 7B.
- "blyantsstykke" så blødt som muligt, gerne 9B. Det må ikke være lakeret. Faconen er underordnet.
- kul.  gerne to kulstifter ( "blyanter"), et fedt stykke presset kul af en slags, samt naturligt kul (brændte kviste). Der findes et utal af mærker og typer af kul, men find nogle "eksemplarer" du synes virker tiltalende for dig.
- et par små billige flade eller filbert("kattetungeformede") pensler. Søstrene Grene kvalitet er helt fin. circa str. 2-4-6 stykker.

- et par tegnestubbe i forskellige størrelser.

- et lille stykke fint sandpapir.

- hobbykniv.

- blyantspidser.

- lidt vat og køkkenrulle.

- knetgummi.

- viskelæder.

- papir i A3 eller større. Vi kommer til at tage en grundig snak om papir. Medbring denne gang blot hvad du har eller kan få fat i. Det behøver ikke være dyr kvalitet. standard kvalitet kopipapir kan være udmærket til skitser i blyant i første omgang. Kul kan godt være lidt mere krævende papirmæssigt, det kan være godt med noget papir der ikke er alt for glat. Men se hvad du har.

- på kurset vil du i stort omfang selv blive herre over hvilke slags motiver du gerne vil arbejde med. Jeg vil gerne bede dig om at medbringe de motiver fra gang til gang du gerne vil arbejde med eller ud fra. Det kan både være efter foto eller efter genstande.  Medbring allerede første gang et motiv/motiver du gerne vil arbejde med.


Da der vil blive en del undervisning og information om materialer, kan det være du gerne vil skrive noget af det ned, så husk skrivegrej og en notesblok eller lignende. Desuden kan det være en god ide at have en mappe til at fragte tegninger frem og tilbage i. Den første mødegang skal vi selfølgelig snakke meget mere om hvad der kommer til at ske i løbet af kurset, men dette er alt for nu :o)

Vel mødt!

Venlig hilsen
Ida Andersen Lang

Klassisk Tegning - efterår 2011

Kære Elever på kurset "Klassisk Tegning" efterår 2011

Velkomment til kursus i klassisk tegning, kurset hvor du én gang for alle vil få skovlen under at tegne figurativt :o)
Her er en liste over de fleste af de ting du skal bruge på kurset. Hold desuden øje med dette blogindlæg, da det vil komme til at fungere som kommunikationsmiddel på kurset, hele sæsonen igennem. Der vil komme til at stå god tid i forvejen fra gang til gang hvad du skal have med til næste gang.

Du kan altid finde dette blogindlæg ved at klikke på KLT efterår 2011 i menuen "etiketter" i højre side

Her følger en liste over de fleste af de materialer du skal bruge til kurset:

1) Papir i A3 samt A4 størrelse. Som det billigste alternativ foreslår jeg at du køber et par pakker kopipapir i denne størrelse. Det skal være helt almindelig standard papir i en billig kvalitet, ikke de dyrere typer kopipapir til farveprint osv, de er for glatte. Du kan også købe rigtigt tegnepapir, dette er et lidt dyrere alternativ, men selvfølgelig også lidt mere lækkert. Da vi kommer til at lave mange mange hurtige skitser er der ingen grund til i første omgang at købe dyrt papir.

2) Ét stykke skumpap, sort eller hvidt. Tykkelsen er underordnet.

3) Blyanter. Vi skal som udgangspunkt arbejde med blyanter i H2, HB, B2, samt ca. 7B eller deromkring. Køb en eller to af hver slags til at starte med. Hvad angår mærker er der mange gode. Jeg kan f.eks anbefale Staedtler, Derwent eller Caran D´ache. (vær dog opmærksom på at Staedtlers 8B og 9B ikke er rigtige blyanter. Du kan i vores sammenhæng kun bruge op til 7B i dette mærke)

4) "Blyantsstykke", rundt, ottekantet eller firkantet, så højt nummer som muligt, gerne 9B. Ét styk

5) Knetgummi. 1 stk (en slags modellerbart viskelæder)

6) Viskelæder, helt almindeligt, jeg anbefaler Staedtler, fås i enhver boghandel.

7) Lidt vat og køkkenrulle, hav blot lidt med.

8) En mappe i A3 størrelse. Disse fås i mange afskygninger og priser. Det kommer sig ikke så nøje, bare den er A3 størrelse.

9) sort "kinesertråd".

10) Malertape, medium bred.

11) To klare plastlommer eller overheadtransparenter.

12) Saks, lineal ca. 40 cm, samt en hobbykniv og en blyantspidser.


Det var det hele. Den første undervisningsgang skal du blot medbringe: A3 mappe, rigeligt med papir, ca 20 af hver størrelse (så skulle du være på den sikre side) samt HB blyant og blyantspidser og/eller hobbykniv.

Vi kommer på kurset til at tegne meget intensivt, og erfaringen viser at det brænder en utrolig masse kalorier af. Så det kan være en god ide at medbringe lidt at spise og drikke til en pause undervejs, så man ikke går kold.

Vel mødt til et kursus hvor du vil få mange timers tegning under neglene!

Venlig hilsen
Ida Andersen Lang

fredag den 8. april 2011

Kurser på AOF, efteråret 2011

Så er de nye kursustider for aftenskolen endelig kommet! Du kan se den fulde beskrivelse under knappen "kurser". Efterårets kurser er:

Klassisk tegning – et grundkursus
Onsdag. kl. 19.00-21.30 Hold 70513 Start: 7/9
Lektioner: 30 Pris: Kr. 990
Sted: Åby Skole, håndarbejdslokale

Tilmelding: AOF Århus
tlf: 86 51 1977 kl. 8.30-12.00
mail:aof-skan@mail.dk
hjemmeside: www.aof-aarhus.dk

Klassisk malerværksted
Torsdag. kl. 19.00-21-30 Hold 70514 Start: 8/9
Lektioner: 30 Pris: kr. 990
Sted: Åby Skole, håndarbejdslokale
 
Tilmelding: AOF Århus
tlf: 86 51 1977 kl. 8.30-12.00
mail:aof-skan@mail.dk
hjemmeside: www.aof-aarhus.dk


Vel mødt!

Venlig hilsen
Ida Andersen Lang